Lekolar

Med kreativ sparring får Lekolar deres ambition om, at skabe grobund for læring ind i deres katalog og ud til kunderne.

Vi har haft fornøjelsen af at tage en snak med Tina Salbæk, Ecommerce- og markedschef i Lekolar.

Hvilke opgaver bruger I Eurographic til?
”Vi har i Lekolars nordiske hovedkontor en intern kommunikations- og marketingafdeling, som står for ideoplæg, layout og produktion af alle nordiske kampagner, årskataloger, webshop m.m. Når vi har  marketingopgaver, som skal løses i Danmark, har vi haft et langt og stærkt samarbejde med Eurographic, som vi bruger til 90 % af opgaverne – det kan være mindre ad hoc opgaver som minikampagner, bannere, visitkort og lign. og en større satsning som vores nye katalog hvor vi ønsker, at brande os indenfor indretning af lærende miljøer til skoler og daginstitutioner,” fortæller Tina Salbæk. /p>

Hvorfor er Eurographic en god samarbejdspartner for Lekolar?
”Vi oplever altid, at vi har en god og inspirerende dialog med Eurographic. De er gode til at spørge ind til opgaven og gode til at udfordre os. Vi får konstruktive og kreative input fra både salgsafdeling og AD’ere, og selvom vi i Lekolar har vores interne kommunikationsafdeling, er det rart at få input fra en samarbejdspartner, som har stor erfaring i at håndtere tilsvarende opgaver for mange andre brancher.”

Hvordan er det typiske projektforløb?
”Ved opstart af større opgaver mødes vi altid face-to-face først. Her sætter vi rammerne, og det gør, at vi kan fortsætte en resultatorienteret dialog på både telefon og ved fildeling. Vi får en meget effektiv og lydhør korrekturgang og et målrettet samarbejde, indtil opgaven er løst,” fortæller Tina.

Hvorfor valgte I Eurographic til den grafiske udvikling af jeres nye katalog, når I har grafikere in house?
”Det er netop den kreative ekspertise, der er den overvejende grund til, at vi samarbejder med Eurographic. Vi er en større koncern og har samarbejder med trykkerier i hele Europa, så i denne sammenhæng er selve trykopgaven ikke et parameter, vi udvælger på. Selvfølgelig skal kvaliteten af det leverede være i orden, men den service kan vi få alle steder. Næsten.”

Hvad har det betydet for det endelige resultat?
”Den tætte dialog med konsulent og grafiker hele vejen fra ideoplæg til færdigt resultat giver tryghed for og tillid til, at den færdige løsning bliver som ønsket og understøtter vores salgsarbejde overfor vores kunder.”

Hvilke krav stiller I generelt til jeres leverandører?
”Vi er ISO-certificeret og har også vores eget Code of Conduct – et krav som alle vores leverandører underskriver. Vi leverer møbler, legeplads, legetøj og hobby til verdens vigtigste kunder: Børnene. Derfor vægter vi miljø og arbejdsforhold meget højt.”

Hvilke krav har I især i forbindelse med tryk af større tryksager – eksempelvis jeres katalog?
Vi ønsker, at alt materiale trykkes på miljøcertificeret papir. Levering, som overholder en aftalt tidsplan, er også vigtig.

Lekolar
Tina Salbæk / Ecommerce- og markedschef

Få mere ud af dine tryksager

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de hotteste specialtilbud og nyheder om tryksager og emballager, der giver dit produkt øget opmærksomhed og bedre indtjening!

Eurographic